ãäÊÏì ÇÓÊÑÇÍÇÊ ÒÇíÏ

ãäÊÏì ÇÓÊÑÇÍÇÊ ÒÇíÏ (http://vb.ma7room.com/)
-   ãäÊÏì ÃÎÈÇÑ ÇáãæÇÞÚ æÇáãäÊÏíÇÊ ÇáÚÑÈíÉ æÇáÃÌäÈíÉ (http://vb.ma7room.com/f183.html)
-   -   ÇÍÏì ÇáÕÍÝ ÇáÏäãÇÑßíÉ ÊäÔÑ ÊÞÑíÑÇ Úä ÇáÇÓÊÇÐ ÚÈÏÇáåÇÏí ÇáÎæÇÌå. (http://vb.ma7room.com/t804390.html)

ãÍÑæã.ßæã 03-03-2012 07:10 PM

ÇÍÏì ÇáÕÍÝ ÇáÏäãÇÑßíÉ ÊäÔÑ ÊÞÑíÑÇ Úä ÇáÇÓÊÇÐ ÚÈÏÇáåÇÏí ÇáÎæÇÌå.
 
äÑíÏ ÊÑÌãÉ ááÎÈÑ áãä íÓÊØíÚ ÇáÊÑÌãÉ Çæ áÏíå ãÊÑÌã ÇáßÊÑæäí ÌíÏ.

Bahrain aflyser tortur-
inspektion


FN får ikke mulighed for at undersøge, om diktaturet i Bahrain stadig torturerer sin befolkning.

Fredag den 2. marts 2012, 15:45
Af Steen A. Jørgenssen, Berlingske Nyhedsbureau

Mens den livstidsdømte danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja sultestrejker på tredje uge i et fængsel i Bahrain, aflyser styret i det lille, despotiske kongedømme nu et planlagt besøg fra FNs særlige tortur-rapportør, Juan Mendez.
Under besøget, som skulle foregå i næste uge, skulle Juan Mendez have undersøgt de talrige anklager om tortur af fanger i Bahrain. Men besøget er nu blevet udskudt til juli – ifølge styret for at give tid til at gennemføre vigtige reformer.
Samtidig har styret med kong al-Khalifa i spidsen indført restriktioner for grupper i landet, der forsøger at overvåge reformprocessen i den stadigt mere splittede ørkenstat.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er det helt afgørende, at Danmark nu holder Bahrain fast på de reformløfter, som ellers risikerer at blive en »dødelig sovepude« for menneskerettighedsaktivisterne i »Det Glemte Forår«.
- Bahrain har flere gange afgivet tomme løfter om at imødekomme de danske krav. Med aflysningen af torturrapportørens besøg sender styret endnu et signal om, at Bahrain ikke har i sinde at følge internationale spilleregler og respektere basale menneskerettigheder. Det er afgørende, at Danmark som EU-formandsland nu kræver et møde på højeste politiske niveau i Bahrain – det vil sige med kong Khalifa, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty International i en pressemeddelelse.
Ikke mindst kræver Amnesty, at menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi al-Khawaja løslades omgående – et krav, som også udenrigsminister Villy Søvndal (SF) ved flere lejligheder har gentaget over for Bahrain.
Maryam al-Khawaja, som er datter af den danske menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja er på ingen måde overrasket over, at tortur-inspektionen er blevet aflyst i denne omgang. Det skriver hun på Twitter:
- Jeg vidste, at Bahrain ikke ville give den særlige rapportør lov til at besøge landet. Hvem ville det, når de stadig torturerer folk?
49-årige Abdulhadi al-Khawaja er kendt i det meste af Mellemøsten som en af de mest prominente forkæmpere for menneskerettigheder. Inspirationen til sit arbejde fik han blandt andet i Danmark, hvor han og hans familie boede 12 år i eksil.
Siden april sidste år har han imidlertid siddet fængslet i Bahrain, idømt livstid for sin rolle under protesterne mod styret. Undervejs er han blevet udsat for omfattende og systematisk tortur, har en officiel rapport dokumenteret.
Abdulhadi al-Khawajas sultestrejke bærer overskriften »Frihed eller død«, og som Berlingske Nyhedsbureau kunne fortælle torsdag, frygter hans nærmeste familie nu for hans liv. Ifølge Maryam al-Khawaja er hans vener tørret så meget ud, at lægerne ikke længere kan give ham drop, og for få dage siden begyndte hans nyrer at vise tegn på skade.
Samtidig fortsætter de daglige overgreb mod civilbefolkningen i Bahrain. Amnesty har dokumenteret, at adskillige demonstranter er døde efter myndighedernes overdrevne brug af tåregas i de seneste måneder. Senest døde den 60-årige Habib Kadhim Almulla den 29. februar af kvælning, efter sikkerhedsstyrker havde affyret tåregas i hans hjem, oplyser Bahrain Center for Human Rights, hvor Maryam al-Khawaja er leder af det internationale kontor.
Så sent som natten til fredag blev adskillige demonstranter desuden anholdt i Bahrains hovedstad Manama, og flere personer blev såret under regeringsstyrkernes angreb.

ÇáãÕÏÑ: http://amtsavisen.dk/bnb/bahrain-afl...tur-inspektion






ÇáÓÇÚÉ ÇáÂä 07:45 AM

Powered by vBulletin® Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Content Relevant URLs by vBSEO 3.5.2 TranZ By Almuhajir


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227